Hvordan opstod Pædagogisk Puls?

Pædagogisk Puls opstod ikke som en idé på et skrivebord, men som et svar på praksis.

 

Gennem mange år i pædagogisk og psykiatrisk arbejde stod det tydeligt, at mennesker ofte blev mødt med metoder, krav og forklaringer, som ikke tog højde for det, der reelt var på spil: relationer, belastning og nervesystemets vilkår.

Der var strukturer.

Der var handleplaner.

Men der manglede plads til det menneskelige.

Pædagogisk Puls voksede frem af et behov for at samle det, som mange fagpersoner allerede mærkede, men manglede sprog for:

At adfærd giver mening.

At regulering går forud for læring og udvikling.

At faglighed uden etik og menneskelig tilstedeværelse bliver tom.

 

Navnet Pædagogisk Puls peger på netop dét – pulsen i arbejdet med mennesker.

Det levende, relationelle og sansende, som ikke kan sættes på skema, men som alligevel er afgørende for kvaliteten af pædagogisk praksis.

 

I dag er Pædagogisk Puls både et fagligt ståsted, et sprog og et praksisnært univers, hvor pædagogik, nervesystemforståelse og etik flettes sammen med respekt for både mennesker og de vilkår, de lever og arbejder under.